Du har sikkert hørt om ”graviditetshjerne” eller ”ammehjerne”, men er der noget om snakken?
Når gravide kvinder (eller deres omgivelser) klager over glemsomhed, er det så rigtigt?
Bliver vi virkelig mere glemsomme, bare fordi vi er gravide, eller er det bare snak?
Vi kigger på glemsomhed under graviditet her.
Bliver jeg mere glemsom under min graviditet?
Hvis du føler, at du har svært ved at huske under din graviditet, er du ikke alene.
Man skal ikke bruge ret lang tid på internettet, før man forstår, at det er et generelt fænomen.
Er det, fordi det næsten forventes, at gravide kvinder bliver mere følelsesladede og mindre rationelle, så vi er mere opmærksomme på det?
Eller er det videnskabeligt grundlag for at sige, at du bliver mere glemsom under graviditet?
En australsk undersøgelse fra 2008 konkluderer faktisk, at gravide kvinder husker nye ting dårligere end ikke-gravide, hvorimod gammel læring stadig hang fast.
Med andre ord: Det kan være sværere at huske, hvad du skal have med fra byen, men du kan stadig huske din mands nummer, så du kan ringe og spørge ham…
Selv om sådan en undersøgelse skal tages med et gran salt, er der stadig mange gravide kvinder, der selv mener, deres hukommelse og organisationsevne er berørt under graviditeten.
Vi ved, at den gravides hjerne krymper i graviditetens tredje trimester og ikke bliver samme størrelse igen før nogle måneder efter fødslen.
Men om det er det, der spiller ind, eller eventuelle hukommelsesproblemer blot skyldes ændringer i hormonbalancen og søvnmangel, ved vi ikke præcist.
Men det er under alle omstændigheder en midlertidig tilstand, så du skal nok få din hukommelse og din evne til at multitaske igen senere.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg bliver glemsom under graviditet?
Hvis du føler, at du har svært ved at huske, hvad det var du tog i byen for, eller hvor du har lagt bilnøglerne, så er her en række gode råd til, hvordan du håndterer det:
- Træk vejret dybt og slap af – stress gør det kun værre
- Brug din humoristiske sans – din glemsomhed kan faktisk give nogle sjove situationer, du kan dele med din partner
- Skriv ned, hvad du skal huske, evt. på din smartphone
- Spis Omega-3 – det er godt for både dit barns og din egen hjerne
- Sørg for, at du får cholin nok ved at spise kød, æg, grønne grøntsager og eventuelt som tilskud
- Og husk på, at det går over igen.