Guide: De bedste autostole i 2018

Guide: De bedste autostole i 2018En autostol er en investering, som alle forældre med bil gør sig. Læs her, hvordan du vælger blandt de bedste autostole i 2018.

For de fleste bliver den første stol allerede købt inden barnets ankomst, så man er klar til at fragte den lille ny sikkert hjem fra hospitalet.

Som barnet vokser, bliver det nødvendigt med en ny autostol, der passer til et større barns vægt og krav til siddekomfort. Ofte skal dette køb foretages, når dit barn vejer omkring 9 kg.

Uanset om du skal fragte en nyfødt eller et større barn, kan du finde et stort udvalg af autostole hos Pixizoo , der naturligvis alle lever op til den gældende lovgivning på området.

Hvis du endnu ikke ved, hvilken model du skal vælge, kan du læse med her, hvor vi anbefaler forskellige FDM testvindere inden for tre vægtklasser og kommer med gode råd. På den måde kan du sikre, at dit barns sikkerhed og komfort er helt i top, når I skal ud på vejene.

 

 
 

Her er de bedste autostole i 2018

3-13 kg / 0 til 18 mdr.

Bébé Confort Rock

Denne bagudvendte model findes både med og uden isofix-montering. Fælles for begge modeller er, at der er tale om en meget let autostol på 3,8 kg. Derudover har den en høj brugervenlighed, da den er nem at montere i bilen og nem at spænde barnet fast i. Husk at slå airbag’en fra, inden du monterer denne stol.

Britax Römer Baby-Safe 2 I-Size

Denne bagudvendte stol er med sine 4,8 kg en smule tungere, men ikke desto mindre et godt valg. Foruden lav risiko for fejlmontering udmærker stolen sig ved at yde høj siddekomfort for barnet gennem god siddeposition, rigeligt med plads og blød polstring. Husk at slå airbag’en fra, inden du monterer denne stol.

 

9-18 kg / 9 mdr. til 4 år

Britax Römer Swingfix I-Size

Her er der tale om en tung bagudvendt autostol, der kræver lidt ekstra plads i bilen. Til gengæld scorer den højt på mange andre parametre, eksempelvis ved at forblive stabilt på bilsædet og have en høj siddekomfort med masser af plads og benstøtte. Husk at slå airbag’en fra, inden du monterer denne stol.

Maxi-Cosi Pearl One I-Size

Med denne bagudvendte autostol har du et lettere alternativ, da modellen kun vejer 7,5 kg. Stolen yder generelt en god og sikker siddekomfort, men den kan til gengæld være en smule besværlig at afmontere, ligesom den også kræver en del plads. Husk at slå airbag’en fra, inden du monterer denne stol.

 

9-36 kg / op til 12 år

Joie Traver

Denne fremadvendte stol er et glimrende valg til større børn (15-36 kg). Den udmærker sig både ved en nem montering, en høj komfort og et godt udsyn. Det er således kun stolens store størrelse, der kan være en ulempe. Du kan dog afhjælpe dette problem ved at tage bilsædets hovedstøtte af.

Recaro Monza Nova Evo

Her får du ligeledes en god autostol til større børn. Den findes både i modeller med og uden beslag til isofix-montering (sidstnævnte hedder ”Seatfix”). Ser man bort fra polstringen, som er lidt tynd, er der tale om en god over-all model, der sikrer en høj sikkerhed såvel som høj komfort for dit barn.

Når barnet ikke længere kan være i denne vægtklasse, skal du udskifte autostolen med en selepude. Den skal dit barn sidde i, indtil det er over 135 cm høj.

 

 
 

Gode råd

  • Vær altid opmærksom på, om din autostol har den gældende sikkerhedsmærkning
  • Undgå, at din nyfødte sidder i autostolen i mere end 35-45 minutter ad gangen
  • Lad aldrig dit barn sidde alene i bilen
  • Sørg for, at dit barns hoved ikke stikker op over stolens kant
  • Stram selerne, så du lige kan få en flad hånd under
  • Tjek, at dit barn ikke får sol i øjnene, mens det sidder i autostolen.

Du kan få mange flere gode råd i vores udførlige guide til at vælge en autostol – læs den her. Det er nemlig ikke bare vigtigt, at du vælger den rette model, men også at du ved, hvordan stolen skal monteres, og hvordan barnet skal sidde i den.

Husk, at når du sidder bag rattet, er det dit ansvar, at børn under 15 år er spændt korrekt fast i bilen. Hvis det ikke er tilfældet, risikerer du et klip i kørekortet og en bøde på 2000 kr.

Guide: De bedste autostole i 2018
5 (100%) 6 Stemmer