Når du ammer, dannes hormonet prolaktin, der er et mælkedannende hormon.

Dette hormon er medvirkende til at østrogenniveauet nedsættes, så mange kvinder ikke menstruerer mens de ammer, og faktisk ikke begynder at få menstruation før de er holdt helt op.

Det er vigtigt, at du husker, at du stadig kan få ægløsning, uden menstruation, og det derfor stadig er muligt at blive gravid.

Det vil sige, den gamle ammestue historie om at du ikke kan blive gravid, når man ammer, er noget værre sludder.

Det er vigtigt, at du tager stilling til, hvordan du vil beskytte dig selv, eller om du vil beskyttes, når du og din partner har sex.

Hvilke former for prævention findes der?

Der findes mange muligheder for prævention i dag. Nogle er fysiske, så som kondom eller pessar, og andre er hormoner, der sørger for, at du ikke kan blive gravid.

Hormonbaseret prævention:

• P-piller/P-ring/P-plaster. Er en kombination af østrogen og gestagen, der sørger for du ikke har ægløsning. Virker så længe du bruger produktet.
• Mini-piller. Gestagen, der sørger for du ikke får ægløsning. Virker så længe du bruger produktet.
• Hormonspiral. Indsættes af egen læge. Indeholder gestagen, der sørger for du ikke har ægløsning. Virker i 5 år.
• P-stav. Sættes ind i din arm af egen læge. Indeholder gestagen, der sørger for du ikke har ægløsning i de tre år, som staven sidder i din krop.
• P-sprøjte. Indsprøjtning af gestagen, foretages hver 3. måned. Virker så længe du bruger produktet.

Fysisk prævention, også kaldet barriere prævention:

• Kondom.
• Femidom.
• Pessar. Bestilles præcist til dig. Indsættes inden sex og fjernes 4 timer efter.
• Kobberspiral. Baseret på både fysisk og kemisk beskyttelse. Opsættes af egen læge. Frigiver kobber-ioner, der hæmmer sædcellernes bevægelse, udover den fysiske barriere. Kan bruges i 5 år.

Hvordan påvirker præventionen mit barn?

De fysiske præventionsmidler påvirker ikke din krop, og dermed ikke dit barn, når du ammer. Langt de fleste par bruger kondomer efter fødslen, fordi det betyder, at de ikke umiddelbart skal tage stilling til, hvilken præventionsmetode de vil benytte sig af mere langsigtet.

Mange læger ser ikke noget problem i at bruge den hormonbaserede prævention selvom du ammer, og mængden af hormon der gives videre til barnet er ikke særlig stor. Målinger viser det er 1-6% af hormonet, der findes i mælken, i forhold til niveauet i morens krop. Det anbefales dog at du vælger et produkt, der ikke er kombinations-hormoner, men ren gestagen.

WHO og andre forskningsinstitutter udtaler at gestagen-baseret prævention er “kompatibel med amning”.

Ikke desto mindre viser forskning at indtagelse af hormoner kan påvirke mælkens smag, og derfor kan børn reagere voldsomt på amningen, hvis du er begyndt at tage hormonbaseret prævention. Det du typisk kan opleve er gråd hos barnet, og måske vil barnet til at begynde med afvise at sutte.  Med tiden, vil barnet oft vænne sig til den anderledes smag.

Hvad skal jeg vælge?

Tal med din egen læge og din partner om, hvilket behov I har for prævention.  Mange kvinder ønsker ikke at påvirke deres krop med hormoner, og for andre er det nemmest at tage en p-pille hver aften, og have ro i den viden, at de ikke behøver bekymre sig om en uønsket graviditet.

Valget af prævention er dybt individuelt, og noget du som mor skal tænke over.

• Hvad er din holdning til hormoner, og påvirkningen af din krop?
• Har du brug for beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme, eller kun graviditet?
• Vil du bruge én type prævention mens du ammer, og skifte til en anden, når amningen er overstået?

Husk på, at du altid har mulighed for at påbegynde et præparat og sidenhen ombestemme dig, hvis det ikke virker for dig. Det vigtigste er at den metode du vælger, passer til dig og dine ønsker.