Når du er i fødsel, er det ikke kun dig, der udsættes for hårdt arbejde og en voldsom kraftanstrengelse, det gør din baby også.
Nogle babyer bliver stressede under fødslen, fordi alt ikke går helt efter planen, f.eks kan barnet få navlestrengen snoet stramt om halsen eller moderkagen har løsnet sig, og det kan skabe iltmangel hos babyen, der kan være farlig for barnets udvikling.
Iltmangel kaldes også asfyksi.
Mulige årsager til iltmangel under fødslen
- For lidt ilt i morens blod
- Moderkageløsning
- Langtrukken fødsel
- Navlestrengsnedfald
- Navlestreng i klemme
- For højt eller for lavt blodtryk hos mor
- Problemer med babys luftveje
Kan det skade mit barn?
Iltmangel hos børn under fødslen forekommer i ca. 4 ud af 1000 fødsler.
Skaden på barnet er afhængig af hvor længe, det er uden ilt, og hvor lidt ilt der kommer til cellerne hos barnet. Der kan derfor være konsekvenser af iltmangel under fødslen.
Babyer der er udsat for mild eller moderat iltmangel, har store chancer for at komme sig fuldt ud, mens børn, der har været uden ilt igennem længere tid kan få permanente skader så som hjerneskade og skader på indre organer.
Hvordan undgår jeg iltmangel hos mit barn?
Jordemoderen holder øje med helt bestemte ting, når du er i fødsel. Der kan være flere tegn på, at dit barn ikke har det godt.
Grønt fostervand og dyk i hjertelyden kan blandt andet være tegn på, at dit barn er stresset. Hvis det sker, vil personalet på stuen lægge en CTG-strimmel om din mave. Strimlen måler både dine veer, men også dit barns hjertelyd.
Hvis baby oplever iltmangel f.eks ved navlestrengsnedfald, eller hvis navlestrengen strammer om halsen på den, vil hjertelyden falde drastisk.
Fødselslægen og jordemoderen vil vurdere om der skal flere undersøgelser til, for at bestemme om barnet lider af iltmangel. Det er almindeligt, at personalet sætter en elektrode på babys hoved. Det kaldes en caput-elektrode. Elektroden føres op i skeden, og trykkes på barnets hoved. Den kan sidde på hovedet igennem hele fødslen, så barnet kan overvåges.
Fra elektroden kan personalet mere indgående måle barnets helbredsmæssige tilstand. Hvis fødselslægen vurderer, at barnet lider af iltmangel, vil du blive indstillet til et akut kejsersnit.
Det bedste du kan gøre er at følge lægens og jordemoderens anbefalinger og samarbejde med dem.
Iltmangel, der opdages efter fødslen
Opdages iltmanglen først efter fødslen, vil barnet kunne vise følgende tegn:
- Svag vejrtrækning
- Lavt blodtryk
- Bleg hudfarve
- Barnet kan få anfald
Børn, der har været udsat for iltmangel vil få hjælp til at trække vejret, indtil de kan klare det selv.
Nogle gange skal barnet have behandling i form af medicin, for at komme sig over iltmanglen.
Har dit barn komplikationer efter iltmangel?
Vi ved i dag, at hjernen er “plastisk”. Det vil sige at hjernen kan danne nye forbindelser mellem hjernecellerne.
Mange funktioner og evner kan derfor forbedres via træning.
Har dit barn udfordringer med motorik, sprog, sanser – så få hjælp f.eks. af en sansemotorikkonsulent.
Det er også en god idé at sørge for, at dit barns krop, hjerne og nervesystem altid har optimale byggesten.
Spis sundt og suppler gerne med en god kvalitets multivitamin, en god fiskeolie og probiotika.
Mad og kosttilskud fjerner ikke komplikationerne, men de giver de bedste betingelser for energi og byggesten til træning.
Læs mere om mulige komplikationer under fødslen her
Husk at skrive dig op til at modtage nyhedsbrevet fra Graviditet.dk
Så modtager du den nyeste viden om, hvordan du styrker din babys sundhed.