Efter en kejsersnitsfødsel, vil du selvfølgelig have et ar på maven.
Hvor arret sider, eller hvor langt det er, varierer meget
- alt efter hvilket hospital, du har født på. Hospitalerne har forskellige retningslinjer for, hvordan de foretager kejsersnit
- alt efter hvilken kirurg, der har foretaget indgebet. Det afhænger af, hvilke teknikker kirurgen benytter sig af
- er det planlagt kejsersnit, så er der måske mere tid til indgrebet og snittet lægges omhyggeligt
- er det akut kejsersnit, så skal det i nogle tilfælde gå stærkt, og snittet lægges anderledes.
Et kejsersnit lægges som oftest 10-15 cm under navlen og kaldes et bikinisnit, netop fordi, det er lagt i bikinilinjen. Som regel ligger snittet pænt i hårgrænsen, så du efterfølgende kan have en bikini på, uden at arret ses.
Ved de såkaldte hyper-akutte kejsersnit, hvor der kan være fare for mor eller barns liv, og barnet derfor skal ud meget hurtigt, kan man opleve, at kejsersnittet lægges højere oppe på maven, så åbningen er større, og barnet hurtigere kan trækkes ud.
I Danmark er der stadig foreskellige metoder til at foretage indgrebet, fordi sygehusene og kirurgerne selv bestemmer, hvilke retningslinjer de vil følge.
Skal trådene fjernes bagefter
På samme måde, som indgrebet kan variere fra sted til sted, kan den måde du er syet sammen på variere. Inde i maven, er livmoderen først syet sammen. Dernæst skal underhuden og huden syes.
- Nogle hospitaler stapler maven sammen. Staples er nitter, der sættes i maven, og dækkes med plaster, de skal senere trækkes ud af maven, af lægen.
- For andre hospitaler gælder det, at man syer arret sammen. Man kan syes enten med ydre sting, eller hvor stingene er lagt under huden, så der er knuder, der ses i hver side af kejsersnittet. Disse små knuder skal klippes af hos lægen.
Alt efter hvor længe man er indlagt på hospitalet efter indgrebet, kan man få fjernet staples, tråd eller knuder inden man tager hjem.
Hvor hurtigt er såret lukket
Din hud lukkes hurtigt efter et kejsersnit. Efter ganske få timer, er din hud begyndt at vokse sammen, så når sting eller staples er fjernet, er din hud fin og hel igen. Der kan komme en tynd sårskorpe på, der falder af, af sig selv.
Hvis du vil pleje dit ar, kan du smøre det med en naturlig og hudplejende olie, men vent til der er skorpe på, for at undgå betændelse i såret. Begynd med at duppe salve på, og når du føler dig mere tryg ved dit nye ar, og den måde, det føles på, kan du smøre salven på. Arret er rødt til at begynde med, men inden for et år, vil den røde streg være væk, og du vil have et hvidt ar.