Hvis du er førstegangsgravid, så er det sandsynligvis i mellem uge 20 og 24, at du kan begynde at mærke babyen bevæge sig i maven.
Hvis du har været gravid tidligere, kan du ofte mærke barnet tidligere.
Det kommer dog også an på, hvordan din livmoder vender, så vær ikke bekymret, hvis du ikke lige kan mærke liv den første dag i uge 20.
Hvis du skal scannes, så kan lægen se hvilket køn dit barn har med stor tydelighed, med mindre din baby lægger ben eller arm for, så kønnet ikke kan ses.
Din baby i uge 20
Baby måler nu cirka 25 cm og vejer omkring 300 gr.
Efter at være nået mere end i halvvejs i graviditeten, skal babys sanser udvikle sig og baby skal vokse sig stor. Sanser så som smag, lugt, hørelse, syn og berøring udvikles i denne periode. Nervecellerne, der styrer sanserne, udvikles i hvert deres område af hjernen. Der udvikles ikke så mange flere nerveceller, men de komplekse sammenbindinger, der er nødvendige for at udvikle hukommelse og tankefunktion er ved at blive formede.
Baby kan nu klart høre og genkende lyden af din stemme. Du kan synge og tale til baby, måske spille noget beroligende musik, du holder af, for barnet.
Hvis din baby er en pige, så har hun allerede 2 millioner æg i sine æggestokke, men allerede ved tidspunktet for hendes fødsel, vil hun være nede på omkring 1 million æg.
Babys krop og muskulatur er nu så udviklet, af baby kan strække sin krop godt i gennem i maven.
Din krop i uge 20
Din gravide mave, begynder at bevæge sig, og du kan sandsynligvis nu mærke babys skubben og møven inde i maven.
Din gravide mave fylder meget og det kan give sure opstød og forstoppelse. Hvis du oplever det, så spis sundt og fiberrigt, og lad være med at spise for meget af gangen, for det kan være en medvirkende faktor til de sure opstød.
Prøv at spise 5-6 mindre måltider om dagen, for at hjælpe baby til at få den næring og de kalorier han eller hun har behov for, og for ikke selv at få gener som halsbrand, eller svien i maven.
Husk at overveje om din arbejdsplads er optimal i forhold til din graviditet. Måske kan en lændepude aflaste. Måske har du brug for flere små pauser i løbet af dagen.