Gravid uge 8 – den voldsomme udvikling, som din baby har været igennem de sidste par uger stopper ikke i uge 8.
Der er stadig meget, der skal nås i 1. trimester, men der er særligt 1 ting der sker for din baby i denne uge, som er en milepæl.
Din baby i uge 8
Din baby måler nu 1-1½ cm og begynder at bevæge sig.
Du kan endnu ikke mærke det, men din baby begynder faktisk allerede at bevæge sig nu. Under 2 cm. stor, og stadig udviklet nok til at kunne bevæge sig. Det er fantastisk, at det er muligt.
Ellers er hovedet større end resten af kroppen, og næsebor og tunge er begyndt at udvikle sig.
Over de næste 8 dage udvikles din babys øjne og indre øre.
Hjernen udvikler sig også. Både den forreste del, der har betydning for tanker, følelser og personlighed samt den bagerste det, der har betydning for bl.a. muskelbevægelser og temperatur.
De fleste indre organer har nu indtaget den form de skal have, og knoglerne begynder nu at blive hårdere.
Din krop – gravid uge 8
Du vil måske opdage, at dine Bh’er begynder at stramme omkring denne tid.
Dette er et godt tegn på, at det er på tide at investere i graviditets Bh’er. Find nogle med god støtte, og husk, at dine bryster kun bliver større, så køb dem ikke for stramme.
Trætheden kan ligeledes blive et problem i denne tid. Dels kan det være udmattende ikke at få energi nok fra mad på grund af morgenkvalmen, og dels kan det være svært at få en god nats søvn, fordi du hele tiden skal op og tisse og ikke mindst fordi din krop bruger en masse energi på at bygge et nyt liv.
Hvil når du kan – vær ikke overrasket over at du er træt. Det er helt normalt, og dermed er det også helt i orden og forståeligt – hvis du har brug for at tage en lur eller 3 i løbet af dagen.
Læs også: