Mange mødre kender det – vi taler til den voksende mave.
Vi synger måske en sang, eller sætter vores yndlingsalbum på, når vi vil slappe af.
Men hvad med det ufødte barn?
Kan et foster overhovedet høre noget af det, der foregår omkring det?
Hvad med musik? Og stemmer?
Det ser vi på her.
Kan mit ufødte barn overhovedet høre inde i maven – og hvad?
Hvis du tror, at dit barn fødes som en blank tavle, uden nogen erindringer eller sanseoplevelser, tager du fejl.
Fra omkring 24 uger har dit barns ører udviklet sig nok til, at det kan høre lyde udefra.
Det er klart, at den fostervæske, barnet ligger i, og din krop dæmper lydene, så din baby kun hører dæmpede, ”uldne” lyde, men høre, det kan det.
Først og fremmest hører dit barn din stemme. Din stemme forplanter sig nemlig gennem dine knogler og ned i din livmoder.
Der er undersøgelser, der påviser, at dit barns hjerterytme bliver langsommere, når du taler (roligt), hvilket tyder på, at det genkender din stemme og bliver beroliget af den.
Det tyder så også på, at dit barn kan skelne mellem stemmer.
Og det ufødte barn lærer også undervejs – faktisk er det bevist, at fostre sent i graviditeten spjætter, hvis de hører et bilhorn tæt på, men at de efter et par gange ikke ænser det længere.
En undersøgelse tog det endnu længere. Et universitet i Belfast fulgte en række kvinder, der jævnligt så en bestemt TV-serie. De spillede så TV-seriens musikalske tema for kvindernes børn efter fødslen.
De børn, der var blevet udsat for TV-musikken i graviditetens 37. uge og derefter, reagerede mærkbart på musikken efter fødslen.
Forskerne fandt også ud af, at hvis de ventede 21 dage med at spille musikken for børnene, så de ikke ud til at kunne huske den længere.
Med andre ord: Det dit barn lærer i livmoderen, glemmes relativt hurtigt igen, hvis det ikke gentages. Men så er der jo så mange andre ting, barnet kan opleve, nu det er sat i verden!
Kan mit ufødte barn høre forskel på musik?
Lige siden nogle forsøg i 1980erne, hvor en forsker spillede klassisk musik for gravide maver og konkluderede, at deres børn blev mere intelligente af det, har sammenhængen mellem klassisk musik og intelligens været diskuteret.
Der har faktisk været en del studier af fænomenet siden, og en af konklusionerne har været, at klassisk musik ser ud til at stimulere barnets evne til at tænke rumligt, hvilket er nyttigt, hvis din pode en dag vil være f.eks. arkitekt. Der er også gjort forsøg med rotter, der viste, at musik af Mozart var bedre end moderne musik.
Selv om det ikke er strengt videnskabeligt bevist, med gennemanalyserede og videnskabeligt tjekkede metoder, tror mange på denne ”Mozart effekt”.
Der er ligefrem udviklet programmer for gravide kvinder, hvor der spilles musik og lyde for deres ufødte børn for at stimulere hjernekapaciteten fra før fødslen.
Og selv om Mozart måske ikke direkte gør dit barn mere intelligent, er der andre fordele: Musikken kan få dig til at slappe af, og så slapper dit ufødte barn også af.
Så tal til dit barn, syng for det, fortæl historier og spil klassisk musik.
Det er højst sandsynligt med til at udvikle dit barns sanser (og måske hjerne), og det er en skøn måde for dig og barnets far at være sammen med barnet, også inden fødslen.