Umiddelbart efter fødslen taber du nogle kilo, og i løbet af de første uger efter, trækker livmoderen sig sammen, og vejer mindre.
Hvis du havde vand i kroppen i det sidste trimester, vil det også være væk i løbet af nogle uger.
Læger anbefaler, du ikke begynder hård motion og træning før efter 4-6 uger efter din fødsel.
Mange kvinder er i søvnunderskud og bruger al deres energi og opmærksom på den nyfødte, så det kan virke uoverskueligt, at komme igang med nogen form for træning, selvom du ønsker at komme i form.
Hvordan kommer jeg i gang?
Du kan begynde med at gå ture, ligeså snart du er kommet hjem fra barselsgangen. Gå ture med barnevognen og gå lidt længere, for hver dag der går. Tag trapperne, hvis du kan, og sørg i det hele taget for at bevæge dig mest muligt.
Efter dit første lægecheck efter fødslen, som sker efter ca. 6-8 uger, kan lægen fortælle dig, at din livmoder nu har trukket sig sammen, og at din krop er ved at finde tilbage til et før-graviditets stadie. Herefter kan du gå i gang med at dyrke mere regulær motion, så som 30 minutters træning 3-5 gange om ugen.
Hvilke øvelser, kan jeg lave hjemme?
Der er mange øvelser, du kan lave hjemme med din baby hos dig.
I stedet for at løfte vægte, kan du løfte baby. Læg dig på ryggen og hold baby på maven. Løft baby op mod loftet.
Hav baby liggende på brystet eller maven, mens du laver benløft over gulvet. Du kan lave mavebøjninger og squats alt imens baby ligger og ser på dig.
Kun fantasisen sætter grænsen for hvilke øvelser, du kan lave sammen med baby.
Når de første 6-8 uger er gået, kan du begynde at løbe, eller træne. En babyjogger er en god løsning, hvis du gerne vil løbe, mens du har baby med dig.
Nogle træningscentre har børnepasning mens du træner, og ellers er der masser af tilbud rundt omkring i kommunerne, for efterfødselshold, hvor du kan have dit barn med.
Husk på, at din krop bliver sig selv igen, men vær tålmodig. Din krop har været igennem en masse, og det tager tid, før det hele strammes ind igen.