Der er et gammelt ordsprog, der siger: “It takes a village to raise a child”. Det betyder, at det er vigtigt for familien at have et socialt netværk.

Mange kommuner tilbyder dig at komme med i en mødregruppe, når du har født dit barn.

Mange siger ja tak til at deltage i mødregruppen.

Hvad er en mødregruppe egentlig, og hvad kan den gøre for dig?

Vi ser nærmere på mødregrupper her.

Hvordan oprettes en mødregruppe?

Ideen med mødregrupper opstod i 1970’erne som en slags feministisk initiativ, der gav kvinder et forum, hvor de kunne kommunikere frit og ærligt.

Når du har født, vil din sundhedsplejerske måske spørge, om du er interesseret i at være med i en mødregruppe.

Der findes forskellige slags mødregrupper. Dels den traditionelle mødregruppe for nybagte mødre, og dels grupper for mødre, der deler andet end blot moderskabet.

Det kan være kvinder, der har født for tidligt, eller f.eks. unge mødre.

Fælles for dem alle er, at de oprettes og støttes af sundhedsplejerskerne. Så det er oftest på sundhedsplejerskens initiativ, at gruppen oprettes.

Sundhedsplejersken deltager typisk på det første møde, hvor hun sørger for, at mødet afholdes i en tryg og åben atmosfære, hvor alle deler ansvaret for at hjælpe og støtte hinanden.

Derefter er det op til dig og din gruppe.

Hvordan foregår samarbejdet i en mødregruppe?

Møderne afholdes oftest en gang hver eller hver anden uge på skift i de forskellige mødres hjem, og deltagerne skiftes typisk til at lave mad eller bage, så ingen ”hænger på den” alene.

I kan også foretage jer diverse aktiviteter sammen, f.eks. gå en tur med de små eller gå til babyrytmik.

Der er som regel mellem 5 og 8 deltagere, så det ikke bliver for stor en gruppe, men I alligevel får en velafbalanceret gruppe med forskellige baggrunde og synspunkter.

Hvis du læser rundt omkring på internettet, hvad andre nybagte mødre siger, vil du sikkert se, at en mødregruppe er som alle andre ting her i livet – resultatet kommer an på inputtet.

Det er derfor, det er så vigtigt, at alle bliver enige om ikke at konkurrere (min Sofie sover jo helt igennem allerede) eller dømme (hvorfor ammer du ikke, dine bryster er da store nok?).

Gode råd til din mødregruppe

Så her er nogle gode ideer til at få din mødregruppe til at fungere:

• Bliv enige om nogle ”møderegler”, f.eks. fortrolighed, taletid og åbenhed
• I kan måske diskutere, hvad I gerne vil have ud af gruppen – det giver ofte gode resultater
• Lav nogle fælles aktiviteter – gå ture, tag i biografen, gå til babysvømning eller –rytmik eller på cafe – find noget, I alle er interesseret i, og som kan ryste jer sammen
• Inviter jeres partnere med en gang imellem, så I lærer hinanden og jeres liv at kende på en anden måde
• Skyd eventuelt lidt penge sammen og inviter en specialist – måske en børnepsykolog – og få lidt professionel hjælp der, hvor I har behov
• Glem alt om konkurrence og pointsystemer – det er fuldstændigt ligegyldigt, om Amalie kunne gå 2 måneder før Sebastian – dette handler om jer og jeres børn, ikke om konkurrence.

Endelig er det jo sådan, at vi alle er individer, og at ikke alle kommer lige godt ud af det med hinanden.

Hvis du ikke trives i din mødregruppe, så tal med din sundhedsplejerske eller find en anden på eget initiativ, f.eks. via sociale medier.