En mulig, om end sjælden, komplikation under graviditet er det, der kaldes præeklampsi, eller svangerskabsforgiftning.

Men hvad er præeklampsi egentlig og hvad skyldes det?

Er der en måde, vi kan forebygge det på, og hvordan behandles det?

Vi ser på præeklampsi her.

Hvad er præeklampsi?

Præeklampsi er en graviditetslidelse, der er kendetegnet ved højt blodtryk og store mængder protein (æggehvidestof) i urinen.

Cirka 3% af alle gravide udvikler tilstanden i en eller anden grad, og den indtræder efter 20. svangerskabsuge.

Som navnet antyder, er præeklampsi et forstadium til eklampsi, som er en akut og livstruende komplikation, hvor den gravide kvinde får krampeanfald.

Omkring 1 ud af hver 65 kvinder med præeklampsi kommer til at lide af eklampsi, så det er relativt sjældent.

Præeklampsi kan påvirke mange organer, herunder lever og nyrer, og i svære tilfælde kan lidelsen derfor give en række problemer med kroppens funktioner.

Faktisk får 1 ud af 22 kvinder med præeklampsi det såkaldte HELLP-syndrom, som bl.a. giver nedsat leverfunktion og koagulationsforstyrrelser.

Det første tegn er forhøjet blodtryk, og typisk sker det pludseligt. Det er derfor, lægen eller jordemoderen tager dit blodtryk undervejs i graviditeten.

Det vides faktisk ikke, hvad der forårsager præeklampsi.

Forskerne mener, at det kan skyldes mangelfuld udvikling af moderkagen, hvorved både moderkagen og fostret får nedsat blodtilførsel.

Det resulterer i lavere blodgennemstrømning og forhøjet blodtryk.

Hvad vi ved er, at præeklampsi ses 6-8 gange hyppigere hos førstegangsfødende. Vi ved også, at svær overvægt øger risikoen for at få præeklampsi tre gange.

Kvinder med forhøjet blodtryk (inden graviditeten) eller sukkersyge er også mere disponeret, og det kan være en arvelig tilstand.

Hvad sker der, hvis jeg får præeklampsi, og hvad kan jeg gøre for at undgå det?

Ud over de blodtryksmålinger, der bliver foretaget ved hver lægekontrol under din graviditet, bør du være opmærksom på symptomer som hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser, åndenød, kvalme og mavesmerter.

Hvis dit blodtryk er højere end 140 over 90, vil lægen eller jordemoderen tjekke dig for præeklampsi.

Hvis det konstateres, at du har en eller anden grad af præeklampsi, vil du ofte få blodtrykssænkende medicin med hyppig hospitalskontrol.

Hvis det kun er en lettere grad af præeklampsi, vil det typisk være nok med ambulant behandling.

Hvis det er en mere alvorlig præeklampsi, vil du oftest blive indlagt eller blive påbudt sengeleje.

Da det kun er graviditetens afslutninger, der helt kan fjerne din præeklampsi, vil lægerne typisk forløse dit barn så hurtigt som muligt.

Så det er en alvorlig lidelse, men i langt de fleste tilfælde går det godt med både mor og barn, fordi lægerne har så megen opmærksomhed på det.

Da vi altså ikke rigtigt kender en entydig årsag til, at nogle gravide får præeklampsi, er det svært at forebygge.

Studier tyder på, at det kan forebygge, hvis du sørger for at få tilstrækkeligt med omega 3 samt tilskud af probiotika.