Stress påvirker dit ufødte barn

Stress påvirker dit ufødte barnVi ved det alle sammen godt – stress er skidt for kroppen og sindet og især gravide, bør undgå stress. Men nu er det videnskabeligt bevist at stress påvirker dit ufødte barn.

Et helt nyt studie viser, at der findes beviser på stresshormon i nyfødte, hvis deres mødre har været udsat for stress, inden fødslen.

 
 

Babyer født med stress

Ny forskning fra Dartmouth College i England viser, at stresshormon kan påvises i nyfødte. Studiet, der er udgivet den 10. april 2018, viser at stress hos moderen før fødslen bevirker, at den nyfødte fødes med et højere stressniveau end andre børn.

Stresshormonet, der måles, hedder glucocorticoid, og studiet viste, at stressniveauet hos moderen var underordnet. Det vil sige, at det ikke havde nogen betydning, om hun havde været meget eller mindre stresset, eller om det var i en kort eller længere periode; uanset hvad, så kunne forskerne påvise øget stresshormon.

Det er et videnskabeligt faktum. at stress er usundt for mennesker, og ikke bruges i forhold til det oprindelige formål. Stress i kroppen er udviklet for at mennesker kan fjerne sig fra fysiske farer, men i dag får mennesker primært stress af, hvad hjernen opfatter som truende, men uden at faktoren, der er grundlaget for stressen i virkeligeheden er til fysisk fare for os

For meget stresshormon kan give alvorlige negative sundhedspåvirkninger så som angst, depression og hjertekarsygdomme.

 
 

Hvordan undgår du, at stress påvirker dit ufødte barn?

Det kan ikke undgås, at du påvirker dit barn, hvis du bliver stresset, mens du er gravid. Det du skal fokusere på, det er at undgå de usunde former for stress, som kan blive siddende i kroppen.

Når vi taler om sunde og usunde former for stress, så handler det om, at stress faktisk i nogle tilfælde godt kan være sundt. Stress får for eksempel adrenalinen til at pumpe rundt i kroppen, når vi glæder os over noget eller er meget spændte. Det kan være sundt nok, når bare stessniveauet fortager sig igen.

Ved usund stress, har stressen tendens til at blive hos os i form af tanker og kropslige reaktioner så som hjertebanken, svedeture, søvnmangel osv. Læg mærke til, at flere af disse symptomer i forvejen er noget gravide kan opleve. Det er vigtigt, at skille tingene ad, og dermed være opmærksom på, om stress-tankerne også er tilstede.

Føler du dig urolig eller bange over noget, eller stresset over, at der er ting, du ikke når?  Det kan være så let at sige, du bare skal slappe af. Men det ved vi alle, kan være lettere sagt end gjort. Skal du blive mindre stresset, så er der flere ting, du kan afprøve:

  • Tal med en ven
  • Skriv ned, hvad der stresser dig
  • Mindfullness
  • Lange gåture
  • Lyt til musik
  • Rigelig søvn – evt. suppleret med en lur i ny og næ
  • En sund kost – undgå søde sager og sodavand

Det er meget forskelligt fra person til person, hvad der hjælper. At tale om, hvorfor du er stresset kan være en kæmpe hjælp og sætte tingene lidt i perspektiv.

Det kan også hjælpe dig, at du fortæller dig selv, at dét du stresser over ikke skal være en bekymring for dig lige nu; at du simpelthen tilsidesætter tankerne til et andet tidspunkt, og kan tage fat om problemet senere.

Er du meget plaget af stress, kan du evt. benytte dig af at få en samtale med din egen læge. Mange læger kan i dag tilbyde samtaleterapi i mindre grad, der måske kan få dig til at slappe af. Du har også mulighed for at tage en snak med din jordemoder.

Det er vigtigt, at du ikke bare lader stressen køre i kroppen på dig, men at du gør noget aktivt ved den, eller beder om hjælp til det, så både du og dit barn får den bedst mulige barselsperiode. Når det er sagt, skal du heller ikke gå i panik over, at du er stresset. Prøv at nyde din barselsperiode til fulde, så baby også kan mærke, at mor slapper af.

Du kan læse mere om stress og hvordan det kan påvirke kroppen i artiklen her.

Indlæg af Rikke Korshøj Theill, forfatter til Bogen om Kejsersnit

 

Stress påvirker dit ufødte barn
5 (100%) 4 Stemmer