Surrogatmødre er ikke brugt indenfor Danmarks grænser, for det er nemlig ikke lovligt hverken at være surrogatmor eller at bruge en surrogat her i landet.

Surrogatmødre kaldes også for rugemødre.

Surrogatmødre hjælper enlige eller par, der ellers ikke havde mulighed for at få børn, til at blive forældre.

Det er muligt i andre lande at bruge surrogatmødre, men især i Europa er der mange restriktioner omkring brugen.

Hvad bruges en surrogatmor til?

En surrogatmor er som ordet beskriver, et surrogat for en mor. En surrogatmor bruges for eksempel når en kvinde, der gerne vil have et barn, ikke kan bære barnet af lægelige årsager.

Når surrogatmoderen har født barnet, er hendes opgave slut. Barnet overdrages til forældrene, der har ansat surrogatmoderen og hun skal ikke have kontakt til barnet eller forældrene efterfølgende.

Dette gælder jo naturligvis i de tilfælde, hvor surrogatmoderen er decideret ansat til denne opgave. Der kan være flydende rammer, især hvis en surrogatmor er en af omgangskredsen, et familiemedlem eller en meget nær veninde.

De der typisk benytter sig af en surrogatmor kan være:

• Homoseksuelle par
• Ufrivilligt barnløse par
• Enlige

En surrogatmor kan være:

• Bærer af barnet. Hun får et befrugtet æg sat op, som hun bærer til fødslen. Det befrugtede æg kommer måske fra en ægdonor eller kvinden i parret og sæden fra en sæddonor eller en mand i parret.
• Biologisk mor til barnet.  Surrogatmoderen kan i tilfælde af, at der ikke er brugbare æg hos de kommende forældre få befrugtet et af sine egne æg med sæd fra de kommende forældre, eller en sæddoner. Derefter insemineres hun og bærer barnet til fødslen.

Regler omkring brugen af surrogatmødre i andre lande

I andre europæiske lande er det muligt at bruge surrogatmødre, men hvert enkelt land har sine egne regler. For eksempel er det i England tilladt at bruge en surrogatmor for at få et barn, men det er ikke lovligt at profitere på det.

Det vil sige at familien, der ønsker sig et barn, må dække surrogatmoderens udgifter i forbindelse med inseminering og graviditet og fødsel, men ellers må de ikke derudover aflønne hende.

I USA er reglerne helt anderledes, og her det muligt at lave en kontrakt med en kvinde, der gerne vil være surrogatmor, og aflønne hende for hendes ydelse.

Dernæst kommer alt det juridiske i forbindelse med fødslen af barnet, hvor man i for eksempel England finder surrogatmoderen angivet som mor på fødselsattesten, også selvom det er kvinden i parret, der er ægdonor. Hvis manden i parret, der har ansat surrogatmoderen, er sæddonor, kan han angives som far på fødselsattesten.

Derefter skal parret, der ønskede barnet, anmode om at få forældremyndigheden over barnet. Surrogatmoderen skal give tilladelse til at de adopterer deres eget barn og først efter barnet er 6 uger gammelt.

I USA benytter man sig ofte af surrogat-agenturer, der matcher surrogatmødre med par, der ønsker sig et barn. Fordi efterspørgslen fra Europa er så stor, grundet de mange forbud og/eller restriktioner, har flere af surrogat-agenturerne i USA åbnet op for at tage imod internationale par.

De kendte bruger også surrogatmødre

Kim Kardashian, der har født to børn selv, har haft det svært i forbindelse med sine graviditeter. Hun har blandt andet være sengeliggende og er efterfølgende blevet opereret i livmoderen. Amerikanske medier skriver, at hun er decideret blevet frarådet endnu en graviditet af sin egen læge.

Når man nu gerne vil have en stor familie, så er det i USA muligt, hvis man har de økonomiske midler til det, at hyre en surrogatmor til at bære barnet. Det er det Kim Kardashian gjorde. Surrogatmoderen blev insemineret med Kim og Kanyes befrugtede æg, og bar fosteret indtil fødslen.

Barnet har intet biologisk med surrogatmoderen at gøre. Lidt kynisk kan man sige, at i dette tilfælde er hun udelukkende bærer for forældrene og skal efter fødslen ikke have noget med barnet at gøre.

Et andet kendt tilfælde af brug af surrogatmødre er fodboldspilleren Christiano Ronaldo, der har fået flere børn – med sig selv. Han havde ingen partner og valgte at få børn alene. Har fik sit første barn i 2010, og siden hen et tvillingepar her i sommeren 2017.

Hvad gør man i Danmark, hvis man gerne vil bruge en surrogatmor?

Det er ikke lovligt at indgå aftaler eller kontrakter med en surrogatmor i følge dansk lovgivning. Danske par, der gerne vil have børn, har mulighed til at tage til udlandet og finde en surrogatmor, i lande hvor det er lovligt.

Det kan dog være en udfordring at få barnet med hjem efter fødslen, i forhold til forældremyndighed og statsborgerskab.

I Sverige findes der et agentur, der hjælper ufrivilligt barnløse med rådgivning inden for brugen af surrogatmødre.