Hvad må baby spise?
Når din lille ny er ved at være klar til at indtage andet end brystmælk eller modermælkserstatning, dukker der en masse spørgsmål op.
Hvornår må min baby få grød? Hvad skal min baby spise? Hvor meget skal baby spise? Læs med her og bliv også klogere på, hvilken mad der styrker din barns sundhed. Mange børn oplever udfordringer med barnets fordøjelse i starten – det kan du også forebygge ved at tage den rette tilgang.
Hvornår må min baby få grød?
Din babys fordøjelse, tarm, bakterier og enzymer modnes stille og roligt. Start derfor ikke for tidligt med at introducere grød og mos. Vent gerne til din baby er omkring 6 måneder gammel.
Enzymerne produceres i dit barns bugspytkirtel, lever og tarm. De er vigtige for at maden bliver spaltet og optaget i kroppen.
Bakterierne i dit barns tarmsystem ændrer sig dramatisk, når du begynder at give dit barn andet mad end mælk. Den transformation er en proces der også kræver tid og nogle gange støtte af probiotiske bakterier.
Hvis du har brug for at starte før de 6 måneder med fast føre, så giv bare mini-smagsprøver i starten, så tarmen og enzymerne kan følge med. Det kan f.eks. være 1-2 teskefulde 2 gange om dagen.
Uanset hvornår I starter, så anbefaler vi at give hjemmelavet mad. Det giver det bedste udgangspunkt for sund næring til dit barn og for udvikling af dit barns fordøjelse.
En FANTASTISK stor hjælp til hjemmelavet mad er CUUBIS bio-fryseposer. Se her:
Hvordan giver jeg min baby grød eller mos?
Giv jer selv de bedste betingelser for at få en god oplevelse med den første babymad. Det betyder meget for det videre forløb. Her får du vores anbefalinger:
- Vælg et tidspunkt på dagen, hvor din baby er lidt sulten men ikke oversulten. Vær fleksibel – selv om du måske har bestemt dig for at nu er det tid, er det dit barn, der bestemmer.
- Hvis din baby er utilpas eller overtræt, så vent til en anden dag. Der er ingen grund til at gøre første gang til et stressmoment.
- Hav god tid, så I kan nyde tiden sammen.
- Sid med din baby på skødet eller i en god babystol tæt på dig, så baby føler sig tryg.
- Lad gerne din baby lege med lidt af maden, inden I starter, så han eller hun får lejlighed til at smage, føle og snuse til maden.
- Vælg en god ske med bløde kanter og et langt håndtag .
- Hvis din baby gerne vil ”hjælpe til”, så giv også din baby sin egen ske i hånden.
- Prøv med en lille smule først og observer barnets reaktion. Hvis din baby kan lide sin ny babymad, åbnes munden lidt mere næste gang.
- Stop endelig når din baby vender hovedet væk eller på anden måde signalerer “nej tak”.
Hvilken babymad er bedst?
Du kan med fordel lave maden selv. Det giver en naturlig smagsvariation som er god for din baby. På sigt kan du også bedre variere konsistensen.
En tynd grøntsagsmos er en god starter. Den er nem at fordøje. Grøntsager er nemmere at fordøje for de fleste babyer end korn.
Pas på med ikke at tilsætte for meget sød frugt. En lille smule er ok, men for meget kan vænne dit barn til, at alt helst skal smage sødt. Bananer, æblemos, pæremos er gode valg.
Grøntsager er som altid et rigtigt godt valg. Tilsæt lidt god kvalitets fedtstof som f.eks. en økologisk koldpresset kokosolie eller olivenolie.
Gule grøntsager (gulerod, søde kartofler osv.) er sødere og derfor nogle gange mere tiltalende for dit barn, men prøv endelig også med bønner, ærter og squash.
Undersøgelser har påvist, at børn, der udsættes for varieret kost inden for en fødevaregruppe (f.eks. grøntsager), er mere tilbøjelige til at acceptere forskellige produkter inden for den gruppe. Så jo mere forskelligt, du prøver, jo bedre.
Selv om dit barn skærer en grimasse, så prøv alligevel med lidt mere – forskerne peger på, at de fleste babyer skal smage noget nyt 8-10 gange, før de virkelig accepterer det. Men husk at respektere, når dit barn har brug for at stoppe.
Hvordan gør jeg det nemt selv at lave mad til min baby?
Lav meget gerne en større portion mos til din baby og frys ned i små portioner, så det er nemt at tage op af fryseren.
Frys ned i kemifrie og nemme-at-anvende løsninger. Det er samtidig med til at reducere madspil.
Vi anbefaler Cuubis med bio-fryseposer – KLIK HER.
Cuubis sørger for at du sparer tid, samtidig med at du undgår madspil og skadelig kemi.
De er rigtigt nemme at bruge.
Du:
Se her hvor let det er:
Gør måltidet til en hyggelig oplevelse, hvor du og dit barn kan opleve nye ting sammen.
Og hold en fugtig klud ved hånden til at tørre op med – du får brug for den.
Artiklen indeholder affiliate links, der hjælper med at holde Graviditet.dk kørende.