Befrugtning ved ægdonation er en mulighed ved fertilitetsbehandling, der benyttes, når du ikke selv har æg, der kan befrugtes.

Denne form for fertilitetsbehandling kan tilbydes til kvinder, der for eksempel er gået i tidlig overgangsalder, eller har æg af dårlig kvalitet.

Æggene kommer fra en anden kvinde, der giver sine ubefrugtede æg til en fertilitetsklinik.

I Danmark, kan der ikke benyttes både donoræg og donorsæd ved en fertilitetsbehandling, da barnet i følge reglerne, skal kende én af sine genetiske forældre.

Donorsæd og donoræg behandlinger forekommer i udlandet.

Hvem donerer æg til fertilitetsbehandling?

Ægdonorer er typisk kvinder, der har et ønske om at hjælpe par eller kvinder, der ikke kan blive gravide, med at få et barn. Meget ofte har disse kvinder oplevet andre kvinder i deres omgangskreds, der ikke kan få barn på grund af dårlig ægkvalitet, eller mangel på æg, måske på grund af sygdom, og derfor har en lyst til at hjælpe.

Ægdonoren bliver kompenceret for sin tid, så der er et økonomisk incitament til at blive ægdonor.

I Danmark er ægdonoren altid og uden undtagelse anonym. Der findes nogle krav til, hvem der kan donere æg:

• Du skal være mellem 18 og 32 år
• Være sund og rask
• Må ikke være bærer af arvelige sygdomme
• Have et BMI på mellem 19-29
• Være ikke-ryger
• Have normal menstruationscyklus
• Villig til at få indsprøjtninger

Kan man vælge sin ægdonor?

På samme måde, som ved sæddonation, er det muligt at få informationer om ægdonoren, således at du og din partner kan vurdere, hvilken genetisk baggrund, du ønsker dit kommende barn skal have. Langt de fleste har et ønsker om at barnet skal ligne dem selv, og derfor vælger de en donor, der har nogenlunde samme karaktertræk, som de selv.

I andre lande er det blevet mere og mere almindeligt at søge donorer med en høj IQ, eller en donor, som er mere attraktiv end man selv er.

I USA er det for eksempel helt almindeligt, at par der søger en ægdonor, laver en liste af krav, der skal opfyldes, for at donoren kan godkendes. Listen kan for eksempel indeholde alt lige fra karaktergennemsnit, eller en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, til hårfarve og sågar krav om hårets struktur.

Der er mangel på ægdonorer

Der er mange kvinder, der synes, at det er et større indgreb, at få taget deres æg ud, for at donere dem, og derfor er der mange, der afholder sig fra det, og i Danmark er det ligefrem mangel på ægdonorer, og derfor lange ventelister.

Når en mand donorer sæd, er det en enkel procedure, hvor manden skal onanere i en kop. Ved ægdonation, skal kvinden igennem flere undersøgelser, der i blandt gynækologiske undersøgelser og hun skal selv modtage hormonbehandling i form af indsprøjtninger, inden æggene er klar til udtagning.

Derimod er det nemmere at finde ægdonorer i udlandet, og netop derfor tilbyder mange af de danske fertilitetsklinikker, at du kan komme til udlandet og få æg, der befrugtes med din mands eller partners sæd.

Det er helt almindeligt, at klinikkerne i forvejen har aftaler med udlandske klinikker, så som Grækenland, Spanien og Rusland, hvor der er langt flere donorer.

Hele behandlingen er systematiseret og klinikkerne kan i forvejen afsende mandens nedfrosne sæd til udlandet, til befrugtning, så du efter at befrugtningen er fundet sted, selv kan flyve til f.eks. Grækenland og få sat de befrugtede æg op.