Tigerspring – et begreb, der ofte dukker op, når forældre beskriver perioder med urolige nætter, gråd og humørsvingninger hos deres småbørn. Men er “tigerspring” virkelig en videnskabelig realitet, eller er det blot en myte skabt af forældre, der søger en forklaring på perioder med udfordrende adfærd hos deres børn? Dette spørgsmål har været genstand for debat blandt forældre, sundhedsprofessionelle og forskere.
I denne artikel vil vi dykke ned i begrebet “tigerspring” og se nærmere på, om der er videnskabelig evidens bag fænomenet.
Hvad er tigerspring?
Hvad er et tigerspring? “Tigerspring” refererer til særlige perioder, hvor småbørn oplever en pludselig udvikling i deres færdigheder og adfærd. Disse perioder kan være ledsaget af øget gråd, uro og ændringer i barnets søvn- og spisemønstre. I
Tigerspring blev italesat af to hollandske forskere, som i nogle studier fandt at de kunne se, at børn havde bestemte perioder, hvor de blev mere urolige, tryghedssøgende og grædende. De perioder lå på cirka de samme tidspunkter hos børnene og de blev beskrevet i 10 spring som gik igen hos de undersøgte børn. De hollandske forskeres opdagelser er også udgivet i en bog, der på dansk hedder ’Vidunderlige Uger’.
Hvordan trøster man sin baby?
Græder din baby meget og er det svært at trøste din baby? Du er ikke alene – mange forældre oplever at deres baby græder og kan være svær at trøste.
Slip for tvivl om hvad du skal gøre. Kig helt gratis og uforpligtende ind i Sunde Børns Verden. Her har du fri adgang til rådgivning af sundhedsplejerske m.fl. Her får du ekspert-rådgivning om din babys udvikling og ikke mindst om babys fordøjelse om eventuelle maveproblemer og hvad du kan gøre ved det.
Det er helt gratis og uforpligtende at være med i fællesskabet i 30 dage. Du skal ikke engang selv melde dig ud igen – det sker helt automatisk.
KIG IND I SUNDE BØRNS VERDEN – 👉KLIK HER!👈
Er der evidens for tigerspring?
Er der videnskabelig evidens? Når vi dykker ned i den videnskabelige litteratur, bliver det klart, at begrebet “tigerspring” ikke er en veldefineret eller anerkendt term inden for den akademiske verden. Mange forskere og sundhedsprofessionelle mener, at de beskrevne fænomener snarere er et resultat af normale udviklingsmønstre hos børn. Børn udvikler sig i varierende hastigheder, og perioder med uro og forandringer i adfærd er en naturlig del af denne proces.
Studiet som de hollandske forskere lavede var kun på 15 børn/forældre. Andre forskere har forsøgt at genskabe de hollandske resultater, men med svingende succes. Nogle studier har ikke kunnet genfinde springene. Andre studier har fundet nogle spring, men ikke alle 10 spring.
Hvis ikke tigerspring, hvad så?
Selvom det ikke er nøjagtigt dokumenteret, at børns udvikling følger et præcist og forudsigeligt mønster, er det klart, at børn gennemgår betydelige faser i deres udvikling. Disse faser kan inkludere ændringer i motoriske færdigheder, sprogudvikling og social interaktion. Det er dog vigtigt at skelne mellem naturlige udviklingsmæssige spring og tilfældigheder, der kan påvirke barnets adfærd.
Hvad kan så forklare perioder med uro? Der er flere faktorer, der kan påvirke et barns adfærd og velbefindende, herunder motorisk udvikling, sansemæssig udvikling, ændringer i rutiner, sygdom, tandfrembrud, mavebøvl, ændringer i familien og individuelle forskelle i temperament. At tilskrive alle udfordringer, som forældre oplever, til et bestemt “tigerspring” kan derfor være en oversimplifikation af en kompleks proces. Så frem for at fokusere på, om et barn har et “tigerspring” eller ej, så se på barnets individuelle behov og udvikling og vær nysgerrig på, hvad der påvirker barnet i en eventuel urolig periode.
Hvad kan vi bruger tigerspring til?
Selvom begrebet “tigerspring” måske ikke har en solid videnskabelig baggrund, kan det stadig fungere som en forklaring for os forældre. Det kan hjælpe os med at forstå, at udfordringer i vores børns adfærd ofte er midlertidige og en naturlig del af udviklingen. Det er dog vigtigt at huske på, at hvert barn er unikt, og at individuelle faktorer kan have stor indflydelse på dets adfærd og trivsel.
I stedet for at søge en universel forklaring kan vi med fordel fokusere på det enkelte barns unikke behov og udviklingsmønstre.