Første lægebesøg med baby

Første lægebesøg med babyDen lille ny er endelig kommet til verden, og en masse nyt sker i din families liv. Det første lægebesøg er blandt andet en af de ting, du skal tænke på.

Med en lille ny i familie, så skal både du og barnet checkes, sundhedsplejersken kommer på besøg, og du vil sikkert få masser af barselsgæster, der kommer for at se til jer.

 
 

Det første lægebesøg med den nyfødte

I alt skal den lille ny til 7 lægebesøg i løbet af de første fem år. Det er for at lægen kan følge barnets trivsel og udvikling både i forhold til vækst men også i forhold til motorik og den mentale udvikling.

De første besøg ligger ved 5 ugers, 5 måneders og 12 måneders alderen. De næste når barnet er 2, 3, 4 og 5 år. Du skal selv sørge for at bestille tid hos lægen til disse besøg.

Det allerførste lægebesøg ligger altså når dit barn er 5 uger og på det tidspunkt, er det allerede blevet kigget på et par gange af sundhedsplejersken, så du har selv en klar fornemmelse af, hvordan dit barn udvikler sig og trives.

Du har af sundhedsplejersken fået en lille bog, Barnets bog, hvori det registreres barnets mål og vækst samt trivsel. Denne bog, skal du have med, når du er til lægebesøg med barnet, for at lægen kan skrive sine mål ind i den.

 
 

Hvad undersøger lægen, ved det første lægebesøg?

Først og fremmest kigger lægen på, om dit barn er alderssvarende, og det gælder både i forhold til vægt og størrelse og også i forhold til øjenkontakt, gribereflekser mv. Ved det første besøg kigges der på:

  • Vægt
  • Længde
  • Hovedstørrelse
  • Muskler i ryg
  • Gå-refleks
  • Pung/penis
  • Vagina
  • Endetarm
  • Lytter på hjerte
  • Lytter på lunger

Så alt i alt bliver dit barn undersøgt for at sikre, at alt er som det skal være  med hensyn til den fysiske og mentale udvikling. Undersøgelsen foregår meget nænsomt, og der er ikke noget, der gør ondt på din baby.

Derudover taler lægen med dig om ernæring, hvordan det går med amning eller brug af flaske, hvordan barnets søvnrytyme er osv.

TIP: Skriv dine spørgsmål ned. Har du spørgsmål til lægen, så husk at skrive dem ned, for ofte dukker der spørgsmål op inden man skal til lægen, og det er ikke sikkert, du husker dem, når du er der.

Lægebesøget adskiller sig fra sundhedsplejerskens besøg ved at have fokus på barnets sundhed. Sundhedsplejersken måler og vejer også barnet og kigger på udviklingen, men er lige så meget tilstede for at give familien råd og vejledning i forhold til amning, flaske, mad, bleer, rød numse, forholdet til større søskende osv. Så hvor sundhedsplejersken ser på det store billede, så er lægens primære fokus på barnet.

Næste gang du skal til lægen med baby er til 5 måneders undersøgelsen, hvor der vil være sket en kæmpe udvikling med dit barn, og der er mange flere ting, som lægen kan undersøger.

Læs også om besøg af sundhedsplejersken her.

Gæsteindlæg af Rikke Korshøj Theill, forfatter til Bogen om Kejsersnit.

Første lægebesøg med baby
5 (100%) 7 Stemmer