Jeg har glemt 3 p-piller – kan jeg være gravid?
Ja! Tag en fortrydelsespille, hvis du har haft ubeskyttet sex inden for den sidste uge.
En sjælden gang i mellem sker det, at nogen glemmer at tage 3 eller flere p-piller i træk.
Her er det ikke længere muligt at redde cyklussen ved at spise de manglende piller, og derudover 7 piller de næste 7 dage.
Derfor er der ikke andet at sige end: Afbryd cyklussen og smid resten af pakken ud.
Hvordan bliver jeg beskyttet igen?
Hvis du smider en pakke ud halvvejs, fordi du har glemt 3 eller flere piller, er du selvsagt ikke beskyttet imod graviditet.
Når du stopper vil du sikkert bløde, hvilket er fint.
Når du har holdt 7 dages pause, kan du starte på en helt ny pakke.
Husk, at du ikke er beskyttet, før du er 7 dage inde i den nye pakke, og du er altså derfor nødt til at bruge anden prævention i de 14 dage, fra du smed pakken ud, og til de første 7 dages piller er spist.
Læs også: