en del af Æblebørn.dk
Ufrivillig barnløshed kan have mange årsager og der kan være flere måder, at prøve at afhjælpe problemet på. Hjemmeinseminering kan være en løsning for nogle.
Fertilitetslægerne er eksperter på området og det er en god idé at søge den hjælp, der er tilgængelig.
Fertilitetsbehandling ved ufrivillig barnløshed
Når et par, eller enlige ikke kan blive gravide, bør man naturligvis starte med et besøg hos egen praktiserende læge. Lægen kan iværksætte nogle undersøgelser, der fastslår hvilke problematikker, der forhindrer en graviditet.
Der kan være mange årsager, f.eks:
- Manglende ægproduktion eller overproduktion af æg
- Uregelmæssig cyklus
- Utilstrækkelig sæd eller sæd af dårlig kvalitet
- Lukkede æggeledere
Der kan være mange flere forskellige årsager til manglende graviditet. Har kvinden fået en underlivsoperation, kan det også være en medvirkende faktor til manglende graviditet.
I forhold til hjemmeinseminering, handler det udelukkende om manglende sæd, utilstrækkelig sæd eller sæd af dårlig kvalitet, hvor der ikke er andre årsager til den ufrivillige barnløshed.
Inseminering går ud på, at kvinden får sæd fra en donor anbragt i livmoderen.
Inseminering på en klinik, uanset om den er privat eller på et hospital, vil som oftest bestå af en forudgående fertilitetsbehandling. Behandlingen vil sandsynligvis være en hormonbehandling af kvinden, der bevirker at hun har ægløsning inden for en bestemt tidsramme, hvor efter inseminering med sæd vil foregå.
Insemineringen bliver foretaget ved hjælp af en sprøjte, der indeholder donorsæd, der føres ind i skeden, og tømmes så højt oppe ved livmoderhalsen som muligt. Herefter skal kvinden ligge ned i ca. 30 minutter, så sæden har mulighed for at trænge opad og ikke løber ud med det samme, når hun rejser sig.
Med normal sæd vil sædcellerne selv bevæge sig opad, og rent teoretisk bør det ikke være nødvendigt at ligge ned, men man tilskynder det alligevel.
Regler for inseminering
I Danmark har vi regler for, hvornår man kan modtage fertilitetsbehandling som inseminering er en del af.
Du må ikke være overvægtig – altså have et BMI på +35, da kraftig overvægt menes at give forringet mulighed for at fuldføre en graviditet og øger muligheden for komplikationer både under graviditeten og under fødslen. Desuden er der ved overvægt større risiko for svangerskabsforgiftning.
Du må ikke være over 45 år på tidspunktet for graviditetens begyndelse. I forhold til alder, er der nogle klinikker, der ikke vil behandle kvinder, der ikke er tilmeldt et forløb før de er fyldt 40 år.
Desuden er der henstilling til, at man holder op med at ryge ligesom der tages blodprøver for at fastslå, om man har særlige sygdomme som HIV eller hepatitis, der kan smitte videre til et barn.
Hvad er hjemmeinseminering?
Når manden ikke producerer tilstrækkelig brugbar sæd, kan det være nødvendigt, at bruge en sæddonor. Det kan også være enlige kvinder eller par af samme køn, der ønsker en graviditet.
Hvis man af en eller anden årsag ikke ønsker at bruge den fertilitetsbehandling, som hospitalerne eller privatklinikkerne tilbyder, og man er klar over, at sæden er det eneste problem, der hindrer at man bliver gravid, kan man bruge hjemmeinseminering.
Du får sæden leveret fra evt. en sædbank til inseminering derhjemme. Der er også andre muligheder for at få sæd, blandt andet kan det være noget man aftaler med en bekendt, der har lyst til at hjælpe de, der ønsker et barn.
Forberedelse til inseminering
Inden du går i gang med hjemmeinseminering er det nødvendigt, at du er helt klar over, hvornår du har ægløsning. Det er derfor en god idé at kortlægge din cyklus i nogle måneder forinden, for at du kan blive helt klar over, hvornår det er.
Du får overblik over din cyklus ved at holde øje med din menstruation fra første menstruationsdag. Herefter tæller du 10-14 dage frem i tiden. Det er normalt på det tidspunkt, du vil have ægløsning. Der er flere tegn på ægløsning, du kan lægge mærke til:
Op til ægløsningen får man typisk udflåd, der er klart og vandigt. Jo tættere på ægløsningstidspunktet du kommer, jo tykkere bliver udflådet. Til sidst er det helt elastisk og du kan mærke mellem to fingre, at du kan trække det fra hinanden.
Nogle kvinder oplever en nivende følelse i underlivet.
Det er ikke alle, der mærker noget, når de har ægløsning. Nogle har godt held med at bruge ægløsningstests, men ikke alle.
Problemet med hjemmeinseminering er, at man typisk kun har en enkelt eller to portioner sæd, og derfor skal man gerne ramme det helt rigtige tidspunkt for insemineringen.
Hvordan foregår hjemmeinseminering?
Når du har fået din donorsæd, hvad enten den er modtaget med bud eller du selv har afhentet den på klinikken, skal du sørge for, at følge instrukserne til brug af sæden, som du får af sædbanken, så du får den rigtige mængde i sprøjten, du skal bruge til inseminering.
Har du aftalt med en anden, at de skal aflevere sæd fra person til person, skal du sørge for, at sæden bliver brugt med det samme, så du ikke skal have problemer med opbevaring. Brug en engangssprøjte uden kanyle, som du kan købe på apoteket. Træk sæden op i sprøjten og sørg for at smide sprøjten ud efter brug, da der kan være infektionsfare, hvis du bruger den samme sprøjte flere gange.
Hvordan gør du?
Ved inseminering, skal du sørge for, at ligge komfortabelt. Hav en stor pude under dig, så du har underlivet løftet opad.
Indfør sprøjten så langt opad i skeden, som du kan. Du kan også få en anden til at gøre det, hvis du har svært ved at nå. Sprøjten skal ikke indføres så langt op, at du ikke kan holde om enden på den, for du skal kunne trykke indholdet ud.
Når du er blevet insemineret, bør du, ligesom på fertilitetsklinikkerne, ligge med underlivet opad i 30 minutter.
Har du donorsæd nok, kan du blive insemineret 3-4 gange i løbet af de dage, du har ægløsning.
Køber du sæd fra en donorbank, kan du bestille sæd, der er fra anonym eller ikke anonym donor. Du har også mulighed for at vælge en donor med bestemte træk.
