Hvad afgør barnets biologiske køn?

Du har sikkert hørt det sagt, at det er mandens sæd, hvilket køn barnet får.

Rent faktisk ses det ofte, at der i familier med flere børn er en stærk overrepræsentation, om ikke et monopol, af et af de to køn.

Men hvordan hænger det egentlig sammen?

Hvad afgør barnets køn?

 

Hvad afgør barnets køn – hvorfor siges det, at det er manden?

Kvinder har to X-kromosomer, og mænd har et X- og et Y-kromosom.

Så når vi ved, at barnet er resultat af en sammensmeltning af faderens og moderens gener, er det sådan, at Y-kromosomet skal komme fra manden, hvis det skal blive et biologisk drengebarn.

Kvinden kan i sagens natur kun levere X-kromosomer.

Så på den måde er det forståeligt, at man siger, at det er manden, der afgør kønnet.

 

MEN, manden har ét X-kromosom og ét Y-kromosom. Så hvis det er hans genetik, der er afgørende, er der faktisk  50% chance for en pige eller en dreng.

Det er nemlig afgørende, hvilken af de to kromosomer, der bæres af den ”heldige” sperm, der befrugter kvinden.

Og det kan altså være både X og Y. Så manden leverer det genetiske materiale, men statistisk skulle hvert andet barn være en pige og hvert andet en dreng.

Men der fødes lidt flere drenge end piger. Cirka 51 % drenge og 49 % piger.

Så hvilke andre forhold kan spille ind?

 

Kan andre forhold være med til at afgøre barnets køn?

 

Nogle mener, at sperm med det kvindelige kønshormon er mere hårdføre end de mandlige.

Det har givet anledning til en del teorier om, hvordan kønnet afgøres, og om man kan påvirke barnets køn.

Nogle mener, at det er miljøet i kvindens krop, der afgør, hvilken sædcelle, og der med hvilket kromosom, der vinder. Der har været undersøgelser, der tydede på, at kvinder, der spiser god og næringsrig mad, særligt morgenmad, med masser af gode kalorier, fik forholdsvis flere drengebørn.

Der er også teorier om, at tidspunktet for samlejet kan afgøre barnets køn.

Hvis I har samleje tættere på ægløsningstidspunktet, skulle de ”mandlige” sædceller har en større chance. Det betyder at i stressede perioder som under en krig, bliver der dyrket mindre sex. Og dermed bliver der født flere piger. I gode tider bliver der dyrket mere sex, hvilket giver flere drenge.

Der er oven i købet nogle, der hævder, at kvinden kan bruse skeden med vand og eddike, hvis hun vil have en pige, fordi det syrlige miljø er bedre for det kvindelige kromosom.

Omvendt kan hun bruse sig med natron, opløst i vand, hvis hun ønsker en dreng.

Det er ikke “hard core – videnskab”. Men noget tyder på, at det både er genetik og miljø, der bestemmer hvilket køn barnet bliver.