Hvornår udvikles synssansen i graviditeten?
Synssansen er den sidste af de fem sanser, der bliver udviklet. Dette er meget naturligt, da det også er den mindst stimulerede sans, da der selvsagt ikke er så meget at se inde i din mave.
Øjenlågene forbliver lukkede indtil uge 27, hvor de åbnes, og din baby begynder at blinke. Muligvis for at øve denne refleks til efter fødslen.
Din mave er mest en mørk verden
Eftersom din baby ligger inde i din mave, er der ikke mange synsindtryk, der når ind til ham eller hende.
Først når du når så langt hen i graviditeten, at dit maveskind begynder at strække sig så meget, at lys kan komme ind, begynder din baby at se andet end mørke. Indtil da kan du dog simulere dette ved at sætte en lommelygte ind på din mave. Allerede fra uge 28 bør din baby kunne reagere på dette, hvilket kan give nogle ret sjove oplevelser.
Din babys pupiller kan dog først udvide sig og trække sig sammen fra uge 33, så det er ikke sikkert, at din baby finder tricket med lommelygten helt lige så underholdende, som du gør.
Læs også: