Kosttilskud før graviditeten

Kosttilskud før graviditetenDe fleste ved, at det er klogt at være opmærksom på hvad man spiser, mens man er gravid.

Men betyder det noget, hvad du spiser, inden du bliver gravid?

Ja, det gør det. Læs mere om det her.

Hvorfor det er godt med kosttilskud før graviditeten

Hvis du planlægger at blive gravid, bør du sikre, at det miljø, dit ufødte barn skal opholde sig i under graviditeten, er så sundt og nærende som muligt.

Det betyder andet og mere end kosttilskud. Du bør for eksempel holde op med at ryge, allerede inden du bliver gravid. Rygning udgør en helbredsmæssig risiko for dig selv, men særligt dit ufødte barn.

Derudover er det generelt en god ide at leve sundt, også når du forbereder kroppen på graviditet. Hvis du er rask og i god form, bliver det nemmere at håndtere graviditet og fødsel. Og dit barn har større chance for at være sundt.

Men selv, hvis du spiser sundt og motionerer, er der visse kosttilskud, der er rigtigt gode at tage, allerede inden du bliver gravid.

Så sikrer du nemlig, at de nødvendige stoffer er tilstede i din krop lige fra starten og ikke først, når du opdager, at du er gravid.

Hvilke kosttilskud er gode før graviditeten?

Folsyre er et B-vitamin, der bruges ved f.eks. celledeling.

Hvis du tager folsyre allerede inden, du bliver gravid, er det med til at forebygge visse alvorlige fødselsdefekter i barnet.

B-vitaminer samarbejder meget i kroppen. Hvis man tager et enkelt B-vitamin som tilskud uden også at tage de andre, så risikerer man at der opstår en ubalance i kroppen. Derfor er det bedst at tage B-vitaminer i en multivitamin/mineral og evt som et B-kompleks.

Jern er et andet vigtigt kosttilskud før graviditeten. Jern støtter dit barns vækst og udvikling og forebygger blodmangel. Vælg jern i en letoptagelig udgave, så den ikke giver forstoppelse.

Så er der Omega-3 fedtsyrer, som har stor betydning for at udvikle babyens syn, hjerne og nervesystem mm. Tag gerne tilskud af en god kvalitets fiskeolie.

D-vitamin ervigtigt for knogler, tænder, hjerne, immunsystem med mere. Sørg for at være tanket på med D-vitamin.

Mælkesyrebakterier/probiotika er et rigtig godt boost til dit kommende barns sundhed. Tarmbakterierne har stor betydning for immunforsvar, hjerne og hele kroppens sundhed. Dit barn starter livet med at “arve” dine tarmbakterier, derfor er det godt at starte nu.

Har du brug for ekstra støtte til hormonerne?

Royal Jelly (bidronningegelé) menes at udbedre hormonelle ubalancer og forbedre æggene kvalitet – vigtigt, hvis du prøver at blive gravid.

Hvordan får jeg sammensat de rigtigt kosttilskud før graviditeten?

Der findes en række prænatal vitaminprodukter på markedet, som du med fordel kan tage, også inden du bliver gravid. Spørg efter letoptagelige vitaminer og mineraler, der hvor du køber kosttilskud.

Du bør sikre dig, at du dagligt får mellem 400 og 800 mg folsyre, ca. 25 mg letoptagelig jern, og så selvfølgelig C-, B6- og D-vitaminer.

Med de rigtige kosttilskud støtter du op om, at dit barn får de allerbedste betingelser, lige fra undfangelsen.

Kosttilskud før graviditeten
2.5 (50%) 2 Stemmer